Skal du prøve en fiskekajak denne sommer
Hvis du synes vejret er kedeligt, og du ikke orker at rende rundt derhjemme, så prøv noget du med stor sandsynlighed ikke har prøvet før – en naturoplevelse i en fiskekajak.
En fiskekajak er en oplevelse der er groft undervurderet i Danmark, men som udøves i større omfang mange andre steder i verden, og hvis du i forvejen kan lide at fiske, så er fiskekajakken det mest naturlige næste skridt, i og med at hvis du fisker på åbent vand, så er chancen for at få noget på krogen noget større.
Og det er noget de fleste kan være med på, du behøver hverken at være den store sejler eller fisker, men kan indrette dig præcis som du har lyst til.
Der findes mange typer af fiskekajakker
Der findes mange slags fiskekajakker, som mere eller mindre alle kan bruges til at fiske fra, dog er det vigtigt at gøre sig klart fra starten hvad kajakken som minimum skal kunne for at tjene som en god fiskekajak – den skal være stor nok til at kunne rumme både sejleren, udstyret, og det du skal have med ud på vandet, og så det du måtte fange derude.
Den skal være så stabil på vandet at du kan rejse dig op for at fiske, og kunne bære en person i stående position over tid.
Kajakken skal være relativt nem at manøvrere, så du ikke bliver fanget af naturens luner.
Den nemme løsning kan være en oppustelig kajak, de laves stabile og solide nok til at du kan fiske fra den, og du kan endda stå op i den, og så kan den nemt pakkes i bilen.
Du kan få den med pedaler, så du ikke skal padle, og på den måde slipper for at skræmme fiskene, og hvis du er en virkelig feinschmecker, så kan du få en med elmotor, så du kan slappe 100% af.
Det er endda muligt at du kan tage en ven med, i og med at mange af dem er bygget med to sæder i, så der er ingen der siger at det er noget du skal dyrke alene.
Vælg den billige løsning
Du kan sagtens få en lækker fiskekajak fra ny, og til en pris der kan betales for almindelige mennesker, helt ned til 700-800 kr. fra ny.
Men du kan også vælge den endnu mere økonomiske løsning og købe den brugt, fiskekajakkerne er normalt lavet af et holdbart materiale der kan bruges i mange år, så det kan sagtens lade sig gøre at finde en god kajak brugt.
Det du skal kigge efter når du køber en brugt kajak, det er at der ikke er revner i den hvor vandet kan komme ind, og det vil også være fornuftigt at prøve den på vandet inden du køber den endeligt.
Men ellers kan der fås reparationssæt, så du kan reparere kajakken hvis uheldet er ude, det svarer lidt til at have lappegrejer hvis du har en cykel, og kræver en moderat indsat at mestre.