KviklaÌŠn for 430 millioner kroner

Kviklån for 430 millioner kroner

Vi optager lån som aldrig før, og især kviklån er blevet et hit gennem de seneste år. Tal fra forbrug.dk har vist, at der i 2014 blev oprettet omkring 160.000 kviklån i Danmark. Det samlede udlån var her ca. 430 millioner kroner udelukkende for disse kviklån. For at låne de 430 millioner kroner vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at forbrugerne i 2014 betalte 140 millioner kroner i renter og gebyrer. Vi er glade for at låne, men det er dog ikke alle, som er lige gode til at betale deres lån tilbage. Grundet manglende tilbagebetaling blev 18 % af de oprettede lån i 2013 sendt til inkasso. Det er altså tæt på en femtedel af forbrugerne, som optog kviklån, der ikke kunne betale det tilbage.

Små lån

Selvom 430 millioner kroner lyder helt vanvittigt, så er mange af lånene meget små. Størrelsen på kviklånene varierer bl.a. i forhold til aldersgrupper, hvor det har vist sig, at de mindre forbrugslån på under 12.000 kr. er mest populære for aldersgruppen mellem 20 og 29 år. Det har samtidig vist sig, at langt størstedelen af disse mindre forbrugslån anvendes til køb af tøj, elektronik og fornøjelser. Der er dermed langt færre personer, som anvender kviklånene til mere nødvendige udgifter som f.eks. at købe mad og betale regninger.

Kun få overvejer alternativer og mange fortryder

Ved samme undersøgelse viste det sig, at over halvdelen af forbrugerne, der optog kviklån, ikke havde overvejet andre alternativer som f.eks. overtræk eller kassekredit. Det mest skræmmende var måske alligevel, at over 40 % at forbrugerne efterfølgende har fortrudt, at de optog et mindre forbrugslån. Det er nok de færreste, der er klar over det, men faktisk er der 14 dages fortrydelsesret på online lån, ligesom der er på stort set alt andet, som købes online. Har du netop optaget et lån, som du har fortrudt, er løbet altså ikke kørt endnu.

Kilde:

http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/Penge-og-oekonomi/Kviklaan/Kviklaan-i-tal?tc=102CE38236884607AD0C2D43EEAB557C

Back to Top