Find en afbudsrejse
Hvis du ikke var en af de heldige, som har været på ferie i udlandet hen over sommeren, eller hvis du allerede igen længes efter ferie og sydens sol, så skal du ikke fortvivle. Det er stadig muligt at komme af sted på en fantastisk ferie til få penge. Det er nemlig muligt at finde mange billige afbudsrejser til en bred variation af destinationer over hele verden.
Hvad er en afbudsrejse
Afbudsrejser er restpladser, som rejseselskaberne sælger utroligt billigt. Det kan være pladser på rejser, som rejseselskaberne ikke har fået solgt, eller andre rejsende som har måtte melde afbud på deres rejse. Det er ofte muligt at sparre flere tusinde kroner ved at tage af sted på en af disse afbudsrejser, når man skal på ferie. Jo tættere på afrejse jo billigere kan man komme af sted. Dog er der af disse grunde også begrænsede pladser på afbudsrejser. Det betyder selvfølgelig, at man skal være rimelig fleksibel, i forhold til hvornår man vil rejse, samt hvor man vil rejse fra og til. Der er dog oftest stadig en del gode hoteller og destinationer, man kan vælge imellem. Næsten alle rejseselskaber så som Spies, Tui, og Apollo tilbyder afbudsrejser, som man kan bestille på deres egen hjemmeside. Der findes også et hav af hjemmesider, som sammenligner priser på afbudsrejser fra forskellige rejseselskaber. På den måde er det muligt at finde den billigste afbudsrejse. Hvis man ved man har en uges ferie, og gerne vil ud og rejse, kan det altså være en fordel at kigge efter en afbudsrejse et par dage før afgang.
Hvor skal rejsen gå hen
Der er rigtig mange fantastiske destinationer, man kan vælge imellem, når man skal af sted på afbudsrejse. Man skal selvfølgelig på forhånd overveje, om man helst vil til Tyrkiet, Spanien, Egypten, Italien eller noget helt andet. Det er ikke altid sikkert, at man kan komme af sted til lige netop den destination, man helst vil, hvis man vælger at tage på en afbudsrejse. Men der er rigtig mange dejlige lande, man kan besøge, og ved at vælge en afbudsrejse kan man til en god pris besøge et af de lande, man måske ellers ikke ville overveje at tage til. Når det kommer til hotel, kan man blandt andet finde billige rejser til all inclusive hoteller. All inclusive betyder, at alle måltider samt drikkevarer og snacks er inkluderet i prisen. Derved bruger man ingen ekstra udgifter på mad og drikkevarer, og der kan man altså også sparre en hel del penge. På all-inclusive hoteller er der som regel en stor buffet morgen, middag og aften. Buffeten vil for det meste bestå af forskellige retter som pasta, pizza, salatbar, og så vil der højst sandsynligt også være lokale specialiteter. Om formiddagen og om eftermiddagen vil der typisk være en snackbar, som har åbent. Hvis man vælger et hotel uden all inclusive, skal man være klar over, at man altså kan komme til at bruge mange penge på mad og drikke under ferien. På stort set alle destinationer er det muligt at finde hoteller med all inclusive.