Find kattemad som passer til din kats livsstadie

En kat skal have en bestemt mængde af protein, fedt samt vitaminer og mineraler for at kunne fungere optimalt. Katte er biologisk set mere kødædende end hunde, hvilket betyder, at kattemad indeholder mere protein. Inden du køber et kattefoder, så er det en god ide at du tjekker hvad der er i det. Katte skal f.eks. ikke have meget kulhydrat i deres fodersammensætning, da de ikke er bygget til at kunne nedbryde det. Foder i supermarkeder er ikke testede på samme måde som produkter hos dyrlægen, så derfor skal du være meget opmærksom, hvis du kigger på kattemad i supermarkeder.

Vær opmærksom på kattemadens indhold:

Det er forskelligt hvor meget der skal være af de forskellige næringsstoffer i killingefoder, voksen foder og senior foder, da det afhænger af kattens livsstadie. Killingefoder må gerne være rig på protein og fedt, da dette er opskriften på at tilføre killingen så meget energi som mulig. Killinger vokser meget og har dermed brug for ekstra energi. Mange katte bliver neutraliserede når de bliver voksne for at undgå uønskede killinger. Derfor indeholder voksen kattemad typisk færre kalorier, så man undgår at katten tager på. Senior foder indeholder skal helst indeholde så lidt magnesium som muligt, da dette kan være med til at fremme forekomsten af nyresten hos den ældre kat. Der er mange parametre man skal være opmærksom på som katteejer uanset hvor gammel katten er. Kattemad er ikke bare kattemad, da foderet skal matche kattens alder, aktivitetsniveau og livsstadie.

 

Man skal være særligt opmærksom på indholdet af protein i kattefoderet, da protein består af essentielle og ikke-essentielle aminosyrer. Katten er i stand til at producere de ikke-essentielle aminosyrer, men skal have tilført de essentielle aminosyrer via foderet. Langt de fleste tilførte aminosyrer skal komme fra kød, da dette er hovedingrediensen i kattefoder. Nogle af de tilførte aminosyrer er vigtigere end andre. Aminosyren Taurin er livsnødvendig for at katten kan fungere optimalt. Det skyldes, at katten skal bruge Taurin til kroppens processer således, at den kan danne galde og dermed optage fedtstoffer gennem kattemaden. Derfor skal katteejeren altid dobbelttjekke foderets indhold, så katten får noget kvalitetsfoder. Der findes kattefoder til alle slags katte, så det gælder om at tjekke markedet ud. Der skal nok være et produkt til din kat.

Vær opmærksom på kattemadens indhold:

Ingen katte er ens, hvilket vil sige, at et slags foder godt kan fungere for en kat men ikke en anden. Derfor gælder det nogle gange om, at man skal prøve sig frem. Man kan altid finde et foder hos dyrlægen, der passer til kattens behov. Der tages f.eks. hensyn til hvis katten har urinvejsproblemer, mavetarm problemer, tandsten, lever- og nyresygdomme, sukkersyge, stofskifteproblemer, stress eller gigt i leddene. Kattemad hos dyrlægen er dyrere i forhold til hvis du købte det i en dyreforretning eller i et supermarked. Til gengæld er du sikker på, at det er kvalitetsfoder og at det er skræddersyet til din kats behov. Man skal aldrig gå på kompromis med kattefoder, da fodersammensætningen er altafgørende for, at din kat fungerer optimalt og forbliver sund og rask.

Back to Top